Atractylodes macrocephala

COLOURBOX2647146_61

 

Atractylodes macrocephala Koidz.
Synonym: Atractylodes ovata
Kinesisk navn: Bai Zhu

Familie: Compositaceae
Droge: Rod

Farmakologi
Flerårig plante, 30-60 cm høj, med røde blomster. Stammer fra Kina, Japan og Korea.

Aktive indholdsstoffer
1,5% æterisk olie (bl.a. atractylol og atratylon), et A-vitamin lignende stof (indholder ikke betakaroten). (1)

Farmakologi
Atractylon virker leverbeskyttende (beskytter bl.a. mod lipidperoxidation i leveren forårsaget af tetraklorkulstof ved at generere antioxidanter i leverens mikrosomer). Hæmmer xanthin-oxidase i mavesækken, hvilket beskytter mod mavesår. (2)

Egenskaber

Bitter tonic, fordøjelsesfremmende, adaptogen, mildt antikoagulerende. (3) Traditionelle egenskaber: Bitter, sød og varm. (3)

Indikationer
Traditionelle indikationer: Styrker milten (styrker blodet og immunsystemet) og livsenergien (Qi), udtørrer fugtighed, hæmmer perspiration. (3) Blandes med Scutellaria baicalensis i behandlingen af uroligt foster.
Mavetarmkanalen: Diarré, udmattelse med anorexi og opkastning, dårlig fordøjelse. Forstoppelse efter fødsel med Rehmannia glutinosa. (4) Blødninger fra mavetarmkanalen med Rheum palmatum. (5)
Ødemer: Atractylodes macrocephala har en markant og langvarig vanddrivende effekt. Ødemer i ansigtet og ekstremiteter. (3)
Syn: Natteblindhed.
Udmattelse: Styrker binyrebarken. Fremmer udholdenhed (anvendes også mod stress), fremmer optagelsen af glukose og sænker blodsukkeret.
Cancer: Shi-Quan-Da-Bu-Tang, en blanding af 10 styrkende kinesiske urter der stammer tilbage til Song dynastiet i år 1200, indholder bl.a. Rehmannia glutinosa, Paeonia lactiflora, Angelica sinensis, Glycyrrhiza glabra, Atractylodes macrocephala, Panax ginseng, Astragalus membranaceus, Liqusticum wallichii og Cinnamomum cassia. Denne blanding er den mest effektive ud af 116 traditionelle kinesiske blandinger (Kampo) til at genvinde kroppens homøostase. Blandingen fremmer effekten og hæmmer bivirkninger af kemoterapi og strålebehandling, hæmmer metastaser, fremmer overlevelsen, stimulerer immunsystemet, fremmer ernæringen, livsenergien og velværet. (6)

Kontraindikationer
Ingen kendte.

Bivirkninger
Ingen kendte.

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

Dosering
Tørret droge: 2-4 g, 3 gange daglig. Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 25-50 ml ugentlig. (7)

Kombinationsforslag
Blandes med Zingiber officinalis mod problemer i mavetarmkanalen, med Scutellaria baicalensis mod uroligt foster, med Astragalus membranaceus for cancerpatienter under kemoterapi.3 Blandes ofte med andre adaptogene urter i behandlingen af udmattelse, en af ingredienserne i Kvinders Kostbare Piller” (Women’s Precious Pills, en traditionel kinesisk blanding for kvindesygdomme) for udmattelse og blodmangel.

Skriv din kommentar her: