Berberis arter

allergi

 

Arter: Berberis vulgaris, Berberis aristata

Danske navne: Almindelig Berberis, Indisk Berberis

Indisk navn: Daruharidra

Engelske navne: Barberry, Indian Barberry

Familie: Berberidaceae
Droge: Rod, bark

Beskrivelse
Berberis vulgaris er en løvfældende busk op til 3 meter, med ovale, matgrønne blade, klaser af gule blomster og røde bær, der sidder på tornede, furede grene. Den indiske Berberis (Berberis aristata) indeholder større mængder berberin end andre Berberis arter.

Aktive indholdsstoffer
Barken og rødderne indeholder berberin, oxyacanthin- og chelidonin-syre. (1)

Egenskaber
Blodrensende, mildt afførende, virker generelt styrkende på leveren og fordøjelsessystemet, forbedrer optagelsen af næringsstoffer, slimhindestyrkende. Berberin er galdedrivende, desinficerende, beroligende og krampeløsnende. (2)

Indikationer

  • Hudsygdomme: Hudsygdomme, specielt eksem og psoriasis, filipenser, furunculosis (bylder) og nældefeber.
  • Mavetarmkanalen: Mavetarmkatar, og langsigtet behandling af leddegigt, urinsyregigt og podagra (ved at udskille affaldsstoffer). Hjælper leveren, galdeblæren og mavetarmkanalen med at udskille affaldsstoffer. Galdeblærebetændelse, galdesten, gulsot. (1)
  • Slimhinder: Høfeber, kronisk bihulebetændelse, mellemørekatar, overproduktion af slim i næse‑ og mundhule.
  • Malaria: Anvendes i Indien i behandlingen af malaria (nedsætter feber og virker forebyggende). (1)

Kontraindikationer
Bør ikke anvendes i de første tre måneder af svangerskab. (1)

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

Toksicitet
Berberis arter er giftige ved overdosering. Kan irritere hud og slimhinder og forårsage kvalme og opkastninger.

Dosering
Berberis aristata Tørret droge: 1‑2 g tre gange daglig. (1) Ekstrakt (1:1) i 45%: 15‑30 ml ugentlig. (3)

Kombinationsforslag
Kan blandes med Arctium lappa, Smilax medica, Rumex crispus, Echinacea arter, Trifolium pratense (blodrensende), Iris versicolor (lymfestimulerende), Euphrasia officinalis og Plantago arter (slimhindestyrkende).

Referencer
1. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks BHMA,(1983) s. 39 2. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA. 1992, s. 119 3. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

Skriv din kommentar her: