D-vitamin

COLOURBOX1310261_13

Solskinsvitaminet. Afgørende for kalkoptagelse. Nødvendigt for knogleopbygning. Forebygger kræft og hæmmer kræftvækst. Forebygger og dæmper sygdomme som leddegigt og sclerose. Forebygger hjerte- karlidelser og styrker immunsystemet markant.

Fakta
D-vitaminer er en gruppe stoffer, som man indtil nu har fundet 37 aktive former af. De to mest kendte og vigtigste former for mennesker er D2, ergocalciferol, og D3, cholecalciferol. D-vitamin har et tæt samspil med kalk, magnesium, silicium, bor og B6-vitamin. I 1918 opdagede man vitaminets helbredende virkning på engelsk syge, rakitis. D-vitaminer er opbygget som et steroidhormon, og har i modsætning til andre vitaminer en hormonlignende effekt i kroppen og da D-vitamin kan dannes i kroppen, er det at betragte som et hormon. Ifølge den tyske medicinjournalist Klaus Oberbeil styrer D-vitamin de samme receptorer i cellekernen i de knoglebyggende celler som østrogen. Naturligt D-vitamin er med andre ord et bivirkningsfrit alternativ til de potentielt sygdomsfremkaldende hormontilskud til kvinder i overgangsalderen. D-vitamin har også den evne, at det fremmer dannelsen af villi  og mikrovilli  i tarmen, dermed fremmes optagelsen af D-vitamin fra tarmsystemet. D-vitamin er mere aktivt end tidligere antaget, omkring 30 organer, fra hud og brystvæv til hvide blodlegemer, har receptorer for aktivt D-vitamin. D3 kan vi selv danne i huden ved hjælp af sollys (UV-stråler), fra august til maj er der behov for tilførsel af D-vitamin.

Vi kan i løbet af sommeren opbygge et lager af D-vitamin i leveren til 3 måneder, trods det anbefales det at tage tilskud fra august, så blodets indhold af D-vitamin holdes oppe. Solen producerer 6 gange mere D-vitamin i lys hud end i mørk hud. Det betyder, at vi beskyttes imod D-vitaminoverproduktion, når vi bliver brune. Et amerikansk studie, foretaget af MD Professor Neil Resnick, med 573 kvinder over 65 år viste, at langt over halvdelen havde utilstrækkeligt med D-vitamin. En anden ny undersøgelse, med Vejle sygehus som kilde, understøtter den førstnævnte undersøgelse og viser, at over halvdelen af Danmarks befolkning får alt for lidt D-vitamin. Solcreme med faktor 8 nedsætter kroppens dannelse af D-vitamin med 90 %, der er vel at mærke tale om en fysisk solfaktor, som blokerer for solens stråler. Der findes adskillige faktorsystemer og det er sandsynligt, at Colipas (Den europæiske kosmetik sammenslutning) anbefalinger bliver valgt til at danne grundlag for EU-lovgivningen på området, da de skulle være de mest rationelle. Læs mere om solfaktor systemer på www.antra-aps.dk/faktorvalg

Hvem er i risiko for D-vitamin mangel?
• Jo ældre man er jo mindre mængder D-vitamin dannes i huden, da huden bliver tyndere med årene. Tarmens optagelse af D-vitamin bliver også nedsat. Mange ældre får heller ikke så megen sol som de burde have.
• Unge piger som lever i Nordeuropa, med en gennemsnitlig alder på 12,6 år, er også en udsat gruppe, undersøgelser viser at 90 % af pigerne har alt for lave D-vitamin værdier. Det skyldes manglende sol og lille indtagelse af D-vitaminholdig kost.
• Kvinder som har lidt af, eller lider af, anoreksi.
• Mennesker som ikke udsættes for sollys på huden, typisk spædbørn, ældre og folk, som er tildækkede af tøj. Men også mennesker i alle aldre, som bruger solcremer, jo højere faktor jo mindre D-vitamin dannes i huden. Høj luftforurening forhindrer også solens stråler i at gøre sin virkning i huden.
• Har man dårlig fordøjelse og eller lever- og nyrebelastning, vil der være fare for D-vitamin omsætningen i kroppen og risiko for mangel og sydom øges.
• Personer, som ikke spiser fisk eller andre D-vitaminholdige fødevarer. Vegetarer kan være i risikogruppen.
• Endelig er der mennesker, som lider af kroniske mave-tarm sygdomme og de som er i medicinsk behandling med epilepsimidler (Fenytonin eller Karbamazepin) eller barbiturater (Eks: Fenemal)

Hvorfor har vi brug for det?
Der er mange gode grunde til at sørge for at få tilstrækkelig med det livsvigtige D-vitamin. Et panel af amerikanske forskere udtaler: Forskningsresultater tilkendegiver, at D-vitaminmangel spiller en rolle i 17 forskellige former for kræft såvel som ved hjertelidelser, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, diabetes, depressioner, autoimmune lidelser, gigt og osteoporose, muskelsvækkelse og – smerter, paradentose og fosterskader. Franske forskere er kommet frem med data, som viser, at D-vitamin generelt mindsker risikoen for at dø tidligt. Undersøgelser med et samlet deltagerantal på 57.311 personer viser, at folk der tog D-vitamin regelmæssigt, havde 7 % mindre risiko for at dø af sygdom.

Knoglerne skal bruge D-vitamin
Tilstedeværelse af D-vitamin i organismen er en forudsætning for, at vi kan optage kalk og fosfor fra tyndtarmen. D-vitamin sørger for en passende kalk-fosforbalance i blodet og fremmer dannelse af knoglevæv. Når der mangler kalk i blodet, mobiliserer D-vitamin kalk fra knoglerne og hæmmer udskillelsen af kalk i nyrerne. Med andre ord: Hvis vi ikke får tilstrækkeligt D-vitamin, hæmmes optagelsen af kalk i tarmsystemet. Det kan for børns vedkommende føre til engelsk syge. Knoglerne bliver bløde og udvikler sig utilstrækkeligt, fontanellen hos spædbørn lukker sig for langsomt, og barnets hoved kan blive større end normalt. Ribben, brystkasse og bækken deformeres, leddene fortykkes, og barnet udvikler hjulbenethed eller kalve knæ. For voksne betydet det blødere skelet og risiko for knogleskørhed, osteoporose, derudover dårlig muskel- og nervefunktion. Osteoporose (knogleskørhed) forebygges blandt andet med tilskud af D-vitamin, letoptageligt kalk, magnesium, B6-vitamin, bor, zink og motion. Symptomer på Osteomalaci (knoglesygdom) og svær D-vitaminmangel er: dybe knoglesmerter, diffuse vandrende muskelsmerter, nedsættelse af muskelkraft og muskelkramper, almen træthed samt føleforstyrrelser i hænder og fødder eller omkring mund. Symptomerne forveksles ofte med gigtlidelser, fibromyalgi og maligne (ondartede) lidelser, for eksempel kræft. D-vitamin regulerer blodets størkningsevne samt musklers og nervers funktion. Mangel på D-vitamin kan give kramper, nedsat energi, stress, irritabilitet og forhøjet puls. (Læs også om kalk, da de fleste symptomer i forbindelse med mangel på D-vitamin har at gøre med kalkunderskud i kroppen).

Mangel på D-vitamin fører til nærsynethed
Flere af ”de store” sygdomme som knogleafkalkning, kræft, insulinkrævende sukkersyge, sclerose (DS), inflammatoriske tarmsygdomme, åreforkalkning, leddegigt, depression og anden psykisk sygdom, er langt mere udbredt i lande hvor solpåvirkningen er lille og D-vitamin mangel ofte forekommer. Vitaminet har også stor betydning for at bevare hjertets styrke og for blodkredsløbet idet D-vitamin nedsætter risikoen for forkalkning i blodårerne markant. Mangel på D-vitamin kan også føre til forhøjet blodtryk.

Kræftforebyggelse og D-vitamin
Risikoen for at udvikle kræft i prostata er stærkt forøget, når D-vitamin i blodet er lav. En finsk undersøgelse viser, at risikoen for at udvikle prostatakræft er 70 % større hos mænd (over 52 år) med lav D-vitamin i blodplasma, for mænd under 52 år var risikoen 250 % større. Det har også vist sig at tilskud med D-vitamin mindsker væksten af prostatakræft med 25 %. Kvinder med optimalt indhold af D-vitamin i blodet har en 25-30 % større chance for ikke at få brystkræft, end de kvinder der har for lidt D-vitamin i blodet. Ved høje D-vitamin værdier i blodet nedsættes risikoen for tyktarmskræft med mere end 50 %. Tallene taler for sig selv og flere hundrede tusinde tilfælde af bryst-, prostata- og tarmkræft kunne forebygges ved simp
el tilførsel af optimale daglige D-vitamindoser. Kvinder med lav D-vitamin status har firedobbelt hyppighed af knudrede bryster, som er en kendt risikofaktor for brystkræft. Undersøgelser har vist, at kræftpatienter som opereres om sommeren (høj D-vitamin i blodet) har over 30 % bedre mulighed for at holde sig raske end de patienter, som opereres om vinteren. Det er i den forbindelse vigtigt at indtage optimale doser D-vitamin før en operation om vinteren. ”Vidste du at i forhold til det antal der dør af hudkræft på grund af solen, ville 6 gange flere overleve ved fordelene af at få meget sol?” Læge Carsten Vagn Hansen

Forebyggelse af Sclerose med D-vitamin
D-vitamin har stor betydning for nervesystemet, sygdommen Mutiple Sclerose forekommer kom i meget begrænset omfang i lande, hvor solpåvirkningen og dermed D-vitamin indhold i blodet er høj. I Danmark, Canada, Island og Irland får mellem 105 og 125, ud af 100.000 sclerose, i lande som Brasilien, Libyen og Mexico er tallet mellem 4 og 8. Ved ækvator er forekomsten meget lav og stiger jo solfattigere lande, der er tale om. Dette kombineret med områder hvor indtagelsen af D-vitaminrig kost er lav, fremmer risikoen for udvikling af Mutiple Sclerose.

Reducér risikoen for sukkersyge hos børn med D-vitamin
Et stort finsk studie viser, at regelmæssigt tilskud af D-vitamin (50 mcg) i det første leveår, reducerer risikoen for udvikling af insulinkrævende sukkersyge med 80 % i de efterfølgende 30 år.

Slut med influenza, styrk immunsystemet med D-vitamin
D-vitamin har også stor betydning for immunsystemet, det har vist sig, at behandling med D-vitamin nedsætter risikoen for luftvejsinfektioner markant. Ligeledes øges virkningen af medicinsk behandling af astma ved kombination med D-vitamintilskud. Amerikanske molekylærbiologer har fastslået, at ved hjælp af D-vitamin i huden producerer vi selv antibiotika. Det drejer sig blandt andet om stoffet cathelicidin som dræber bakterier, herunder tuberkoluse bakterier. Influenza følger i høj grad verdens solskinslandkort, hvilket betyder at når vi har tilstrækkeligt med D-vitamin mindskes risikoen for at få influenza kraftigt. D-vitaminer dæmper autoimmune sygdomme, da det nedregulerer immunforsvarets Th 1 celler. Forhøjede antal Th 1 celler ses ved autoimmune lidelser som: insulinkrævende sukkersyge, leddegigt, inflammatoriske tarmsygdomme og multipel sclerose. D-vitamin beskytter mod blyforgiftning. Indtagelse af østrogen og binyrebarkhormon svækker D-vitaminets virkning.

Medicinsk anvendelse
Kalkmangel, engelsk syge, krampetilstande, osteoporose (knogleskørhed), nærsynethed, svage nerver og depression. Forebyggende mod blyforgiftning. D-vitaminsalve (Calcipotriol) kan anvendes udvortes i behandlingen af psoriasis.

Bivirkninger
Overdosering kan forårsage nyrebelastning med forhøjet blodtryk til følge og i værste fald nyresvigt. Symptomer på forgiftning er hovedpine, kvalme, opkastning, stærk tørst, kløe i hud og øjne, træthed, øget vandladning, sengevædning og diarré.

Hvor findes det?
Vi danner selv D-vitamin. Når huden bliver påvirket af solens ultraviolette stråler, omdannes en kolesterolforbindelse i huden til D-vitamin. Ved en halv times solbadning om sommeren, danner huden op til 500 mcg D-vitamin, (20.000 ie), men kun når man ikke anvender solcreme pågældende halve time. Det anbefales fortsat at undgå den stærkeste sol, fra kl. 12 til 15 og at anvende solcreme i den øvrige tid. Vær opmærksom på, at der er stor forskel på solens styrke, alt efter hvor i verden man befinder sig. Undgå til enhver tid solforbrænding. Det anbefales om sommeren at få sol på kroppen 3 gange om ugen i 30 minutter. 20 minutters solpåvirkning af arme og ansigt giver omkring 5 mcg D-vitamin. I øvrigt optræder D-vitamin i fede fisk, særligt i laks, i fiskeleverolier, ost og andre fedtholdige mælkeprodukter, æggeblomme, lam, kalv og i avocado. D-vitamin optræder naturligt de samme steder som A-vitamin. Der er nærmest umuligt at spise sig til tilstrækkeligt med D-vitamin, derfor er det en god idé at tage tilskud og det gælder alle på vore breddegrader. 100 gram torskelevertran indeholder 250 mcg D-vitamin. 100 gram laks indeholder 30 mcg D-vitamin. 100 gram hele æg indeholder 1,4 mcg D-vitamin. 100 gram sødmælk indeholder 0,1 mcg D-vitamin

Hvor meget har man brug for?
(1 mikrogram (mcg) = 40 IE) Børn 14 dage–2 år: 10 – 50 mcg (400 IE – 2000 IE) Børn 2 – 15 år: 10 – 50 mcg (400 IE – 2000 IE) Voksne: 10 – 50 mcg (400 IE – 2000 IE) Gravide/ammende: 10 – 50 mcg (400 IE – 2000 IE)

Medicinsk dosering
Doseringer på 50 mcg er absolut sikre at anvende. Ved doser på mere end 50 mcg skal forløbet kontrolleres. Medicinsk dosering: 25 – 50 mcg (1000 IE – 2000 IE) Knogleafkalkning og Engelsk syge: 50 – 250 mcg (2000 IE – 10.000 IE)

Skriv din kommentar her: