Kobber

COLOURBOX2647146_22

Kobber (Cu) har betydning for pigmentering af hud og hår. Indgår i immunforsvaret. Skal altid balanceres med zink. Vigtig for hormondannelsen. Styrker impulsledningen i hjernen.

Fakta
Et voksent menneske indeholder 60-125 mg kobber, som er et livsnødvendigt spormineral. Det findes fortrinsvis i muskler, lever og hjerne. Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i CuZnSOD enzymet (kobber/zink superoxid dismutase indeholder to kobber og to zinkatomer). 60 procent af kobberet i blodlegemerne er bundet til dette enzym, som beskytter cellerne mod frie radikaler og peroxider. Kobber har således antioxidanteffekt. Kobber optages såvel i mavesækken som i tyndtarmen og udskilles med galde og afføring. Forudsætningen for optagelse af jern og B12 vitamin er tilstedeværelsen af kobber. Optagelsen af kobber kan forringes af zink, jern, cadmium, bly, kalk, svovl, kobolt, molybdæn, meget store doser C vitamin samt af en kost med meget stort fiber og proteinindhold. For lidt mavesyre kan også forringe optagelsen.

Frugtsukker forstyrrer kobberafhængige enzymer og andre enzymprocesser. Frugtsukker i koncentreret form er derfor ligeså skadeligt som almindeligt hvidt sukker (afhængigt af mængden). Det er let at få for meget uorganisk kobber, særligt hvis man bor i et område med blødt vand og drikker vandet fra hanen og de vandførende rør vel at mærke er lavet af kobber. Kobber- og zinkbalancen er at største betydning for vores velbefindende. For meget kobber i forhold til zink kan betyde voldsomme mentale forstyrrelser som psykoser, skizofreni og depression samt ekstrem voldelig adfærd. (Der vil i sådanne tilfælde sandsynligvis også være tale om eksempelvis mangel på mangan, B-vitaminer generelt og C-vitamin). Ekstrem kobbermangel kan give de samme symptomer, altså aggression og depression. Her kan en gyldenbrun eller grågrøn ring i nogle tilfælde ses omkring iris i øjet. Alvorlige nyresygdomme kan medføre kobbermangel.

Kobberindholdet i blodet stiger under graviditet og ved brug af p piller samt ved østrogenbehandling. Herved øges behovet for zink og B6 vitamin. Det anbefales, at p-pillebrugere anvender anden prævention i tre til seks måneder før ønsket graviditet for at rette op på de ubalancer, som p-pillerne forårsager, herunder zink-/kobberubalancen. Dette for blandt andet at undgå fødselsdepressioner og psykoser. (I den forbindelse mangler typisk zink, E og B vitaminer). 0,03-0,05 mcg kobber optages dagligt fra kobberspiraler. (Det svarer til en procent af den mængde, vi får gennem kosten). Mælk og modermælk er kobberfattigt. Spædbørn er derfor født med et kobberdepot i huden, som dækker deres behov for kobber i seks måneder. Ved ondartede kræftsvulster i lunger, urinblære, livmoder og bryst samt ved Hodgkins sygdom ses forhøjede kobbertal i blodet. (Ved prostatakræft ses ingen ændring i kobberkoncentrationen). Væksten af hjernesvulster fremmes ved forhøjet kobberkoncentration og for lav zinkkoncentration. Tilberedning af salater med eddike og citron i kobberskåle bør undgås, da syren løsner kobberet, som kan føre til forgiftning.

Hvorfor har vi brug for det?
Kobber har stor betydning for celleånding, hæmoglobin (det binder jern til hæmoglobin) og pigmentdannelse i hud og hår samt ved dannelse af bindevæv og visse fedtstoffer i hjernen. Ved forskellige hudlidelser, pigmentsvind (vitiligo), for tidlig gråhårethed og ved hårtab er der ofte kobbermangel. Kobber medvirker ved organismens omsætning af C vitaminer, jod og proteiner. Allergi, luftvejslidelser, infektioner, stress og stofskifteforstyrrelser kan være betingede af blandt andet kobbermangel. Kobber er nødvendig for RNA produktion. Ceruloplasmin, som indeholder otte kobberatomer, regulerer blodets indhold af binyrehormonerne adrenalin og noradrenalin samt af neurotransmitterne serotonin og melanin. Kobber er med til at holde blodet letflydende ved at sænke fedtstoffernes smeltepunkt. Ved mangel på kobber øges risikoen for at udvikle hjerte og kredsløbslidelser. Kobbermangel kan forårsage oplagring af jern i leveren. Blodmangel kan da blive følgen. Andre mangelsymptomer er nedsat modstandskraft over for forgiftninger, væksthæmning og knoglesvækkelse hos børn samt forstyrrelser i nervefunktionen. Kobbermangel forekommer dog sjældent, og da oftest i forbindelse med fejlernæring, ekstreme slankekure og ved bulimi.

Medicinsk anvendelse
Kobber anvendes sjældent medicinsk, men naturligvis ved alle mangelsymptomer og da nøje afstemt med zink. Tre ud af fire personer med ledproblemer oplever en smertelindring ved at bære kobberarmbånd. Kobberet i armbåndet optages i meget små mængder via huden.

Bivirkninger
Kobber er giftigt i større doser og kan medføre hjerteskader og mentale forstyrrelser. Der bør altid udvises forsigtighed i forbindelse med indtagelse af kobbertilskud, særligt i forhold til kobber-/zinkbalancen.

Hvor findes det?
Kobber findes de fleste steder, hvor jern findes, det vil sige i cashewnødder og andre nødder, frø og mandler, i bønner og ærter. Desuden i kød, boghvede og hvede samt rug, i rosiner og abrikoser, oliven og en lang række grøntsager, krydderurter samt i frugt og bær. 100 gram cashewnødder indeholder 2,17 miligram (mg) kobber. 100 gram kalvelever indeholder 2,4 mg kobber. 100 gram mandler indeholder 0,8 mg kobber. 100 gram rosiner indeholder 0,3 mg kobber.

Hvor meget har man brug for?
Spædbørn 0-1 år: 0,4-1,0 mg Børn 1-6 år: 1,0-1,5 mg Børn 7-10 år: 1,5-2,0 mg Store børn og voksne: 2,0-3,0 mg

Medicinsk dosering
4-10 mg dgl. i en kortere periode, bør følges af en kvalificeret behandler.

Skriv din kommentar her: