Nikkel

COLOURBOX2647146_39

 

Nikkel (Ni) har betydning for RNA og DNA. Forstærker virkningen af insulin.

Fakta
Nikkel er et livsvigtigt spormineral. Det findes i alle kroppens organer, i størst koncentration i knogler, aorta og nucleinsyrer. Det samlede nikkelindhold i kroppen er på 10 mg. Nikkeloptagelsen i tarmen er meget lille, kun cirka 10 procent optages, resten udskilles primært med afføringen, en del dog ved kraftigt svedsekretion. Vi får tilført 130-400 mcg nikkel dagligt. Vegetarer får mest, da nikkelindholdet er størst i vegetabilske produkter. Man har ikke konstateret egentlige nikkel mangelsygdomme, men mennesker med blodmangel har et lavt nikkelindhold i blodserum. Der må skelnes mellem naturligt forekommende nikkel i fødevarer, som er organisk og uorganisk nikkel som anvendes i industrien til fremstilling af særligt metalprodukter. Uorganisk nikkel er skadeligt for organismen.

Nikkeloverfølsomhed
Omkring 10 procent af den danske befolkning, med en lille overvægt af kvinder, lider af nikkeloverfølsomhed, som hyppigst kommer til udtryk som kontakteksem ved hudkontakt med bukseknapper, spænder, smykker, ure, forskellige redskaber i husholdningen, dørgreb, vandhaner, låse, nøgler, konservesdåser (også indholdet) og sågar ved kontakt med papir og tekstiler samt i industrien med mere. Nikkeloverfølsomhed kan også opstå ved indtagelse af nikkelholdige fødevarer og nikkelholdigt vand. (Nikkelindholdet i det første vand, der tappes fra vandhanen om morgenen, kan være stort, så lad vandet løbe lidt). Det er dog nærmest umuligt at undgå nikkel i den daglige kost. Ofte ligger der andre årsager til grund for overfølsomheden, som det kan være nødvendigt at få klarlagt. Mange nikkelallergikere kan komme sig over overfølsomheden ved at rette op på deres kostvaner og sørge for at få de rette vitaminer og mineraler. Endvidere ved at undgå uorganisk nikkel. Metalknapper, ure, briller og smykker med mere kan lakeres med klar neglelak for at undgå kontakteksem.

Hvorfor har vi brug for det?
Nikkel har betydning for RNA og DNA. Nikkel medvirker også ved omsætningen af kulhydrater. Når sukkerindholdet i blodet forhøjes, stiger nikkelindholdet sammen med insulin og krom. Nikkel forstærker insulins virkning. Nikkel indvirker også på leverens evne til at deponere glykogen, og ved skrumpelever og nyresygdomme ses lave nikkelværdier. Ved iltmangel i hjertemusklen stiger nikkelindholdet i blodet. Hvorfor vides ikke, blot ved man, at det frigjorte nikkel ikke stammer fra hjertemusklen. Nikkel har betydning for blodets evne til at koagulere og medvirker i dannelse og beskyttelse af cellemembranerne. Der er muligvis en sammenhæng mellem leddegigt og forhøjede nikkelværdier i blodet. Nikkel virker dæmpende på adrenalins blodtryksforhøjende virkning og virker muligvis prolaktin regulerende.

Medicinsk anvendelse
Nikkel anvendes ikke medicinsk Homøopatisk nikkel anvendes imidlertid til afgiftning af uorganisk nikkel. Antabus har en god effekt ved nikkeleksem, idet antabus binder nikkel. Bivirkninger bør dog iagttages.

Bivirkninger
For meget nikkel kan være særdeles giftigt. I tobaksrøg, støv og gasarter (fra industrien) udvikles en kræftfremkaldende form for nikkel, hvor kulilte og nikkel indgår i en forbindelse, som kaldes nikkelkarbonyl. Nikkel hæmmer muligvis dannelsen af interferon og undertrykker T- og B-lymfocytternes aktivitet og levetid.

Hvor findes det?
Nikkel findes stort set i alle fødevarer, dog mest i kakao, sojabønner og andre bønner, i rug, valnødder, paranødder, mandler og hasselnødder. Desuden i chokolade, sort te, ris og andre kornprodukter samt i grøntsager og frugt, i små mængder i mælkeprodukter og kød. 100 gram kakaopulver indeholder 855 mikrogram (mcg) nikkel. 100 gram hasselnødder indeholder 170 mcg nikkel. 100 gram brune ris indeholder 37 mcg nikkel.

Hvor meget har man brug for?
Det daglige behov er ikke fastlagt, men anslås til 200-900 mcg dagligt.

Skriv din kommentar her: