Dansk navn: Silkepæon
Engelsk navn: White Peony
Kinesisk navn: Bai Shao
Familie: Ranunculaceae
Droge: Rod
Beskrivelse
Almindelig prydplante, oprindelig voksende i bjerge i Kina og Sibirien. Blomsterne er almindeligvis hvide, men kan være røde eller rødlilla.
Aktive indholdsstoffer
1% paeoniflorin (monoterpen-glykosid), benzoylpaeoniflorin, oxypaeoniflorin, paeonosid og paeonolid.(1, 2)
Farmakologi
Isoleret Paeoniflorin: Paeoniflorin fremmer mentale funktioner,(4) hæmmer krampetrækninger,(5) stimulerer aromatase og fremmer derved dannelsen af østrogen fra testosteron,(6) udvider blodkar,(7) virker anti-cholinergisk (og derfor muskelafslappende),(8) hæmmer muskelspændinger (specielt givet sammen med Glycyrrhiza glabra.(9)
Ekstrakt af roden: Ekstrakt af roden er mildt krampestillende,(9) hæmmer bakterier, stimulerer fagocytter i raske mus,(10) hæmmer krampetrækninger i epilepsi (in vitro snegle nerveceller)(11) hæmmer testosteron syntesen i æggestokke, men ikke i binyrene.(12) Hæmmer diarre (med Glycyrrhiza glabra),(13) sænker kolesterol og hæmmer plak i blodårene,(14) beskytter leveren,(15) hæmmer blodplade sammenklumpning og fremmer virkningen af protrombin.(16)
Paeonia lactifloras indholdsstoffer nedbrydes af tarmbakterier, og det er muligt, at deres virkninger på kroppen skyldes bakteriernes nedbrydningsprodukter.(17)
Kliniske forsøg: Paeonia lactiflora kombineret med Glycyrrhiza glabra og et mineralprodukt blev undersøgt i behandlingen af epilepsi. 43 patienter modtog medicinen i to til tre måneder, 49% havde ingen anfald i de følgende 5 år.(18)
De to urter er også effektive i behandlingen af smertefuld menstruation,(19) ufrugtbarhed,(20) og cyster på æggestokkene.(21) Blandet med andre kinesiske urter, er Paeonia lactiflora effektiv i behandlingen af erytematøse hudsygdomme (85% succes med Salvia miltiorrhiza),(22) angina pectoris (med bl.a. Panax ginseng)(23) samt fibromer i klimakteriet (symptomer forbedret i 90% af patienterne, 60% havde reduceret fibromer).(24)
Egenskaber
Krampeløsnende, mildt muskelafslappende, inflammationshæmmende, modvirker krampetrækninger, astringerende, smertestillende, immun stimulerende.
Traditionelle egenskaber
Besk, bitter og kølig.(1, 2)
Indikationer
Kontraindikationer
Bør ikke anvendes under svangerskab.(1)
Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.
Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.
Dosering
Tørret droge: 1‑2 g tre gange daglig.(1) Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 30‑60 ml ugentlig.(3)
Kombinationsforslag
Paeonia lactiflora blandes ofte i Kina med Glycyrrhiza glabra og Angelica sinensis.
Referencer
1. Bone, K., Post Graduate Course in Phytotherapy, Warwick: MediHerb (1990) 2. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 17-18 3. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet 4. Ohta, H. Et al Pharmacolo Biochem Behav, 45, s. 719 (1993) og 49, s. 213 (1994) 5. Sugaya, A. Et al J Ethnopharmacol, 33, s. 159, (1991) 6. Takeuchi, T. Et al Am J chin Med, 19, s. 73, (1991) 7. Hikino, H. Oriental Medicinal Plants i Farnsworth, N. R. Et al (eds) Economic and Medicinal Plant Research, Vol. 1, Academic Press, London (1985) 8. Kobayashi, M. Et al Yakugaku Zasshi, 110, s. 964, (1990) 9. Lian, M et al, New J Trad Chin Med, 21, s. 51, (1989) i Abst Chin Med, 3, s. 274, (1989) 10. Sygaya, A et al Planta Medica, 51, s. 60, (1985) 11. Takeuchi, T.Folia Endocrinal Japan, 64, s. 1124, (1988) 12. Xu, J D et al Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 14, s.673, (1994) 13. Zhang, Y. Z. og Yan, X. F. Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 10, s.669, (1990) 14. Qi, X. G. Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 11, s. 102, (1991) 15. Wang, Y. Og Ma, R. Chung-Kuo Chung Hsi I chieh Ho Tsa Chih, 10, s. 101, (1990) 16. Bone, K. Chinese and Ayurvedic Herbs, MediHerb, Warwick (1995) 17. Lin, W. B. Hunan Zhongyizazhi, p6, (1986) i Abst Chin Med, 1, s. 417, (1987) 18. Wu, Y. X et al Shanghai J Trad Chin Med p. 16, (1988) i Abst Chin Med, 2, s. 429 (1988) 19. Yaginuma, T et al ActaObst Gynaec Japan, 34, s. 939, (1982) 20. Takahashi, K. Og Kitao, M. Int J Fertility Menopausal Studies, 39, s. 69, (1994) 21. Kong, Z. Et al J Trad Chin Med, 29, s. 366, (1988) i Abst Chin Med, 2, s. 429, (1988) 22. Hu, J et al Chin J Integr Trad Western Med, 8, s. 427 (1988) i Abst Chin Med, 2, s. 438 (1988) 23. Sakamoto, S et al Am J Chin Med, 20, s. 313, (1992)