Kroppen indeholder 13-20 milligram selen, heraf 50 % i leveren. Resten findes i cellerne, særligt i sædceller og kønskirtler. Selens biologiske aktivitet minder meget om E-vitamin, men er betydeligt mere effektiv. Ved E-vitaminmangel hæmmes optagelsen af selen. I Norden findes kun små mængder selen i jorden, og med forurening, syreregn og udpining af jorden forværres problemet. Derfor er selenmangel ganske almindelig, og al ny forskning tyder på, at netop selen bør tilføres som ekstra kosttilskud til alle, der ikke sørger for at få en alsidig kost. Den daglige gennemsnitskost indeholder 25-60 mikrogram. Det reelle behov er 100-200 mikrogram. Selen er en meget aktiv antioxidant, som i samarbejde med andre antioxidanter beskytter cellemembranerne mod ødelæggelse, så aldringsprocessen bremses. De røde blodlegemer beskyttes af selen; det samme gælder vores arveanlæg. Arveanlæg findes som bekendt i alle celler, og sker der en forandring her, kan en celle lettere omdannes til en kræftcelle. Kræft-og hjertesygdomme samt kredsløbslidelser som åreforkalkning og forhøjet blodtryk forebygges ved indtagelse af organisk selen.
Mangelfølger
Hjerte-kredsløbs-lidelser, åreforkalkning og forhøjet blodtryk, samt lavt blodsukker og sukkersyge kan skyldes mangel på selen. Andre mangelfølger er sterilitet, impotens, muskelfunktionsforstyrrelser, lever-, bugspytkirtel-, led- samt hudlidelser. Alle degenerative processer og alderdomssvækkelse som grå stær, huddegeneration, gigt og kræft kan skyldes mangel på selen.