Stress

hjerne

 

Stress er blevet et modeord, der bruges om alt lige fra et hæsblæsende juleindkøb til alt for stort arbejdspres.

Rigtig stress er en fysisk sygdom, som der bør tages hånd om så hurtigt som muligt.

Hypothalamus er den oprindelige del af hjernen, som påvirkes af vores følelser, og som styrer det autonome nervesystem og hormonkirtlerne. Under den akut opståede stress, som kaldes alarmfasen, producerer binyrerne store mængder adrenalin, der gør os klar til at kæmpe eller flygte – en mekanisme. som tidligere var meget vigtig for f.eks. jægere og naturfolk. Adrenalinen tilfører sukkerstoffer til hjerne og muskler, der sikrer, organerne fungerer optimalt, og blodet fortykkes, så det hurtigt kan størkne i tilfælde af læsioner. Den første reaktion på stress er både positiv og livsvigtig. Det er selvfølgelig godt at kunne yde sit bedste både fysisk og psykisk, men tilstanden er meget energikrævende og bør kun foregå over kort tid. Hvor lang tid, det enkelte menneske kan klare at være i denne akutte alarmfase, er meget individuel.

I modsætning til tidligere tiders jægere får det moderne menneske ikke altid løbet adrenalinet og de andre stoffer af sig. Føler vi os bombarderet med nye impulser, nye opgaver og nye krav, hvor alarmfasen bliver en langstrakt affære, får vi så at sige ikke slukket for hypothalamus. Kroppen oplever, at den til stadighed skal reagere på trusler, hvad enten de er reelle eller blot er en del af vores fastlåste tankemønster, hvor vi føler, at vi altid har for travlt. Det er ophobningen af de mange hændelser fra hverdagen og den undertrykte fysiske reaktion, der fører til kronisk stress.

Der opstår et misforhold mellem de fysiologiske reaktioner, fordi de ikke er designet til den moderne livsførelse. Vi bliver siddende, selv om vi burde flygte eller kæmpe. Vi får alt for mange input til, at vi kan nå at reagere. Vi når ikke at restituere os, og det er som at trække på kassekreditten i tide og utide. Efterhånden melder den kroniske stress sig med de første fysiske symptomer. Det er især den moderne livsførelse med for mange eller for tunge bolde i luften som belaster nervesystemet, og som dermed også påvirker hormonsystemet, immunsystemet og kredsløbet. Men du kan gøre meget selv. De kroniske stressfaser er beskrevet nærmere af den danske læge og akupunktør, Søren Ballegaard i bogen “Sæt en finger på din stress”.

Kurforslag:

Kostråd:
Spis efter din stofskiftetype, og spis mange små måltider. Et svingende blodsukker gør stress meget værre. Har du ikke overskud til de store madpakker og den sunde gourmetmad, så køb nødder, grovkiks, frugt og nemme grønsager, som du kan småspise af i løbet af dagen. Vær ikke bange for en øget vægt. Alle vil tabe sig eller bevare vægten af et stabilt blodsukker. Vælg fisk frem for svine- og oksekød. Fisk indeholder de vigtige omega-3-fedtsyrer, som din hjerne har brug for, så den ikke tager skade af den stress, som kan være svær at gøre noget ved lige nu. Kaffe stimulerer stresshormonerne, og kan kun gøre det ondt værre. Forsøg at trap ned til højst 1-2 kopper dagligt.

Vitaminer og mineraler:
Et stærkt vitamin- og mineralprodukt i flere måneder er nødvendigt. Stress forbruger store mængder B-vitaminer, så tag et ekstra tilskud. Det samme gælder C-vitamin. 1.000-2.000 mg C-vitamin er en passende dosis. Både overskydende B- og C-vitaminer vil blive skyllet ud med urinen, så du kan ikke overdosere. På helsehylderne kan du finde et blandingsprodukt med kalcium, magnesium og C-vitamin i pulverform, som virker beroligende på muskler og skaber bedre signalstoffer i nerver og hjerne. Eller du kan tage ekstra magnesiumtilskud i et par måneder.

Fedtsyrer:
Hjernens grundsubstans består af fedtsyrer, og signalstofferne er også afhængig af de rette fedtsyrer. Der er forsket meget på området, og det ser ud til, at et fiskeolieprodukt med et højt indhold af DHA er det bedste. Ellers kan du vælge et produkt med højt indhold af EPA, men sørg for, at det ikke indeholder planteolier. Bed om vejledning i helsekostforretningen.

Urter:
Der findes fortræffelige urter, som hjælper din krop gennem stress både ved at fremme kroppens funktioner men også ved at beskytte dine overbelastede binyrer og dit nervesystem. Af adaptogene urter er Astragalus membranaceus (astragel), Eleutheroccocus senticosus (russisk rod), Rhodiola rosea (rosenrod) og Schisandra chinensis – (schisandra) de bedste. Du kan finde flere produkter i butikkerne, som indeholder en blanding af nogle af dem, eller du kan købe dem hver for sig. Undgå de meget stimulerende urter, Panax ginsing og guarana. De kan begge give mere indvendig uro. Har du uro, kan urter som Humulus lupulus (humle) (ikke øl, det er blomsterknopperne, der virker) og Valeriana edulis – (baldrian) gøre en forskel.

 

Skriv din kommentar her: