Stressfaser

COLOURBOX1310261_1

 

Kroniske stressfaser

Grad 1 stress
De første tegn på kronisk stress er som regel træthed og en øget muskelspænding i mange af kroppens muskler. Det kan vise sig som hovedpine, ondt i skuldre, ryg og nakke. Tilstanden er ufarlig og problemerne kan let løses ved at slappe af, få lidt massage, gå i svømmehal eller dyrke en sport med masser af bevægelse og gerne frisk luft, så kroppen får fornyet energi.

Grad 2 stress
Forværres stressbelastningen begynder nervesystemet at røre på sig. Det autonome nervesystem, som ikke er underlagt viljens kontrol, kan skabe symptomer som dårligt humør, ondt i maven, hjertebanken og koncentrationsbesvær. I denne fase, er der stadig en del af alarmberedskabet tilbage. Kroppen kan i løbet af kort tid reagere med mange akutte infektioner, med kronisk træthed eller med diffuse symptomer, og det kan være umuligt at stille en medicinsk diagnose. Her bør årsagerne bag problemerne findes, så de kan blive løst, og energien bør bruges til at finde nye måder at håndtere livet på. Lytter vi til kroppens signaler, vil vi forholdsvist hurtigt kunne skabe en sund balance igen. Kroppen vil ophøre med at komme med smerter og uro, og humøret vil stige. Lytter vi ikke, tærer vi på kroppens ressourcer af næringsstoffer, og der opstår nemt mangel på vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Det bliver til en ond cirkel, da vi netop på grund af stress, slækker på de gode kostvaner, ikke får tygget vores mad ordentligt og ofte får et større forbrug af stimulanser, som kræver endnu mere af kroppen. Så en af måderne at undgå, at en alarmfase eller at stress af grad 2 bliver til grad 3 er, at sørge for ekstra kosttilskud til den travle tid.

Grad 3 stress
Forværres situationen, vil ikke kun ovenstående problemer fortsætte, men flere symptomer opstår. Nu er det den del af nervesystemet, som er underlagt viljens kontrol, som melder sig: Vi får sværere ved at styre vrede og irritation, vi begynder måske at blive uvenner med vores nærmeste og vi vil måske efterfølgende trække os tilbage fra familie, venner og kolleger, blive i dårligt humør, sorgfulde eller ked af det. Overskuddet til at håndtere psykiske problemer bliver mindre og mindre. Det samme sker på det fysiske plan. Vi undlader at handle rationelt og melder måske fra til sport, fordi vi ikke synes, vi har tid og overskud. Kroppen begynder at forfalde mere radikalt end nogensinde.

Grad 4 stress
Hvis tilstanden fra grad 3 får lov til at udvikle sig, kan vi få et reelt sammenbrud, fysisk, psykisk og socialt. Problemer kan opstå med nervøst sammenbrud, depression eller kroniske, fysiske sygdomme. Nervøst sammenbrud og depression er ikke kun mentalt betingede. Det hjælper ikke at sige: ”så tag dig dog sammen”. I denne stressfase sker der reelle fysiologiske forandringer i hjernen, som ikke blot kan ophæves ved kortvarig symptomatisk terapi. Der skal grundlæggende og til tider mange måneders konstruktive ændringer til, for at hjernen igen kan reagere normalt på de trusler og farer, som vi reelt omgiver os med. I denne fase, er binyrerne holdt op med at reagere konstruktivt på stress. Når binyrerne ikke længere danner en passende mængde kortisol og andre binyrebarkhormoner, kan der opstå kroniske sygdomme, som er meget individuelle eller styret af de gener, det enkelte menneske er udstyret med. Er manvi født i en familie, hvor der typisk er kredsløbsproblemer, får vi måske problemer med åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller hjerteproblemer. Kommer vi fra en familie, hvor der er tendens til gigt, vil smerter i bevægeapparatet være en typisk reaktion, mens overvægt og fedme kan være et tredje reaktionsmønster. Med andre ord: Langt de fleste kroniske sygdomme findes i denne fase, hvor nervesystem, immunsystem og hormonsystem ikke længere reagerer konstruktivt på de belastende stressfaktorer. Det interessante er, at mange slet ikke mærker stress, hverken her i grad 4 eller i de foregående grader. Det kan måske skyldes flere faktorer: at signalerne fra kroppen altid har været svage – at symptomerne på, at noget var galt, ikke har været tydelige, eller som det ofte sker, at vi har valgt at overhøre symptomerne, fordi vi ikke vidste, at de var vigtige her og nu eller på længere sigt. Der er også mange, som tager smertestillende medicin, sovemedicin og anden medicin, som dæmper eller helt fjerner symptomerne. Det kan være befriende i øjeblikket, men på længere sigt er det skadeligt. Det er som at rive en ledning over i bilen, når en lampe lyser rødt, og så bare køre videre. Heldigvis kan vi selv gøre en masse for at forebygge og behandle stress, ikke mindste hvis vi gør brug af vores viden om kroppens reaktioner undervejs.

Vidste du

  • Stress er i dag blevet et lidt trendy ord. Og det er ærgerligt, for det kan blive svært at skelne mellem at have travlt, være forpustet over for mange arbejdsopgaver, og så den tilstand, hvor man rent faktisk er syg af stress. For i sidstnævnte kategori er der som regel sket biokemiske og fysiske forandringer i hjerne og nervesystem – en helt anden og langt alvorligere tilstand end den vi er i, når vi blot jager rundt med hovedet under armen og ikke mærker, hvad vores krop forsøger at fortælle. Kroppen gennemløber en række mekanismer, fra alarmfasen, hvor alle klokker ringer som advarsel, til kroppen går over i nogle udmattelsesfaser, hvor der ofte er en nedsat evne til at reagere sundt på belastende faktorer. Nervesystemet er sammen med de vigtige binyrer overbelastet, og der kan opstå alle mulige symptomer lige fra træthed til alvorlige kroniske sygdomme. Når nervesystemet bliver svækket, går det ud over de to andre overordnede styresystemer, immunforsvaret og hormonsystemet. De tre organsystemer arbejder tæt sammen, og påvirker hinanden i en sådan grad, at en fejlfunktion i det ene system uværgeligt på sigt vil skabe problemer i de to andre styresystemer. At vi så trods alt gennem flere år kan tåle alverdens strabadser uden at blive alvorligt syge, skyldes vores formidable evne til at beskytte os, så vi tilpasser os en given situation. Men har en kronisk stress situation først sat sig, skal der ændres på mange af livets forhold, og det skal være øjeblikkeligt. Og uden stress.
  • Ifølge stressforsker Bo Netterstrøm, Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød, kan man dele stresssymptomerne op efter følgende kendetegn: Fysiske : Hjertebanken, hovedpine, svedeture, indre uro, mavesmerter, appetitløshed, eventuelt vægttab og hyppige infektioner Psykiske: Ulyst, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat humoristisk sans, og måske depression. Adfærdsmæssige: Søvnløshed, ligegyldighed, vrede, nedsat præstationsevne, ubeslutsomhed, øget brug af stimulanser, eventuelt øget sygefravær.
  • Er du et ”binyremenneske” (med en stor adrenalinproduktion) som altid styrter rundt og overkommer en masse, men egentlig ikke mærker, om du er træt? Tager du dig altid sammen og fortsætter, selv om kroppen fortæller, at du skal rive et par dage ud af kalenderen og slå huller i luften fremfor at storme videre? Så skal du være opmærksom på, at du måske kommer til at brænde dine lys af i begge ender. Pas på dig selv og sørg for adaptogene urter, de rette vitaminer og mineraler og en sund kost.
  • “Sæt en finger på dit stress” er en glimrende bog, hvor du både lærer om de forskellige grader af stress, og hvad du nemt kan gøre for at håndtere de forskellige grader af stress. Læge og akupunktur, Søren Ballegaard, giver sammen med tidligere SAS-direktør, Ole Pedersen, nemme akupressur teknikker. Via simple tryk med en finger på udvalgte steder er det muligt at aktivere særlige nerver, der har forbindelse til det sted i hjernen, der styrer stress. Ved de simple tryk sætter du ganske enkelt de uhensigtsmæssige stressreaktioner ud af
    funktion. Og tag det helt med ro. Selv om du kan genkende dig selv alt for godt gennem beskrivelserne af sundhed og sygdom, er der løsninger på vej. Det er mere livsbekræftende at dyrke sundheden end sygdommen og at koncentrere sig om de stærke sider, under hensynstagen til de svage sider.

Skriv din kommentar her: